Efterfødselsreaktion og enormt træthed…

HVAD ER DER GALT MED MIG..?!

Ja lad os bare springe direkte ud i det, jeg er virkelig der hvor jeg overvejer om jeg skal ringe til læge og få en tid eller hva skal der ske med mig… Jeg er virkelig blevet hårdt ramt enten af enormt træthed eller en mulig fødselsdepression, eller må man ikke sige det højt..?

Efterfødselsreaktion….

Skal jeg bare sige til mig selv, du er bare træt du får det bedre igen når du begynder at få noget søvn igen.! For når jeg har nævnt det for nogle få personer, bliver jeg lidt fejet af med at det er helt naturligt at have det sådan når man træt eller ja sådan er det jo når man får børn…?

Hvad er dog det for noget at sige..!

Jamen jeg har to andre børn i forvejen og der har jeg aldrig haft det sådan her, selvfølgelig har der været dage der var hårde end andre, sådan er det jo gerne med små børn eller bare børn generelt eller faktisk bare sådan er livet egentlig bare. eller er det kun mig der har sådan.?

Nogle dage er bare svære at komme igennem end andre, men noget tid nu for mig har det bare været stort set alle dage der har været sådan og især slemt når jeg har været alene.

Tankemylder

Der sker bare noget med ens tanker når man er nede i forvejen og man så bliver alene, så køre mine tanker bare rundt i hovedet. I mandags var en meget hård dag for mig, måske det var fordi der var helt ro i huset efter der har været vildt gang i den hele ugen og så bare helt stille mandag, kun mig og Baby W der hjemme.

Men stilheden blev hurtig brudt med en baby der var utilpas og feber og tandfrembrud resten af dagen og om aften endte det med at jeg brød helt sammen og min mand måtte tage over i en halv times tid i mens jeg prøvet at samle mig igen.

Ingen medlidenhed.

Nu skal det her indlæg ikke misforståes med at jeg bare søger en masse medlidenhed, for det er tværtimod det jeg gør. Jeg synes der skal være mere fokus på det her og der er nogle der har det meget værre end mig og det må virkelig være så hårdt for dem og deres familier og ikke mindst deres parforhold.

Vi kan uden tvivl godt mærke her hjemme at jeg ikke er helt på toppen for tiden og det har gået meget ud over vores parforhold og vi har begge været bange for at vi vil komme til at glide fra hinanden på grund af det her.

Jeg er en person der stort set altid er ovenpå og fuld af energi det meste af dagen;) den person har forladt min krop og har ikke i sigte at komme tilbage lige foreløbig, Så jeg må nu til at kæmpe mig tilbage til den jeg før.

men hvorfor har jeg fået det sådan her.? Jeg havde virkelig glædet mig til den her barsel, min allersidste barsel som bare skulle nydes i fuldedrag og bare nyde den ekstra tid jeg nu har med alle mine tre børn, men den glæde har nu vendt sig og glæden er lidt forsvundet og det hele er bare blevet ekstra hårdt.

Skal jeg udgive det her eller gemme som kladde.?

Det er virkelig grænseoverskridende at skrive det her indlæg, jeg har ikke rigtig sat ord på de her følelser og har ikke rigtig delt det med så mange endnu. Jeg føler at hvis jeg skal komme tilbage til den jeg plejer at være eller faktisk måske en endnu bedre version af mig selv, hjælper det utroligt meget at skrive om hvordan jeg har det.

Jeg har ikke rigtig skrevet så meget om hvad mine tanker og følelser handler om, men mere lidt om hvordan det er at være i det og det hjælper faktisk også bare at skrive om det og ikke gå så meget i detaljer.

Jeg har stadig mange gode dage, især når jeg er sammen med nogle. Jeg skal helst ikke være for meget alene, så er det jeg kan få det rigtig dårligt og så begynder der virkelig en motorvej i hovedet med tanker. Eller hvis nogle aflyser samme dag som vi har en aftale, kan hele min dag blive påvirket af det og så kommer følelser rullende ind over mig.

Motivation

Jeg skal også finde en måde at fast holde mig selv i mine løbeture, det er virkelig noget der er godt for mit hoved. Jeg går for det meste en morgentur på mellem 3-4 km med klapvogn og hund, det er virkelig også skønt. Når jeg er ude og gå bliver opvask, vasketøj og støvsugning ligegyldigt og det er der stadig når jeg kommer hjem 🤷🏻‍♀️ så derfor vil jeg opfordrer andre til det samme, løb den tur eller cykel eller hva nu lige din passion er og se at komme ud i den friske forårsluft der er der ude lige nu❤️

3 Replies to “Efterfødselsreaktion og enormt træthed…”

  1. Stærkt, at du deler det med alle os andre her! Måske er du bare træt, måske er det en depression… Det vigtige er at du får snakket det igennem med en professionel, så ring til din læge… Og som du skriver, det hjælper at få sat ord på, og så er det egentligt lige meget hvad det er, der er galt med dig, faktum er du har det skidt.

  2. Nogen gange en kop kaffe og en god snak med venner kan hjælpe utrolig meget. Hvis du kontakter en læge så vær opmærksom på blive henvist til en psykiater, de ved bedst. Måske er der en fysiologisk forklaring på din træthed og slet ikke en depression. Og husk at tankerne og følelserne hober sig op når man ikke har nogen at snakke med dem om.

    1. Jeg har helt klart fået det meget bedre efter jeg er begyndt at snakke om det 🙂 har aftalt med lægen jeg starter med at snakke med veninderne over en kop kaffe 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *